Hvis du ikke kan koncentrere dig, bliver du nemmere stresset. Mange er så dårlige til at koncentrere sig, at de har brug for at lære det igen. Det kan for eksempel være på et mindfulnesskursus. Her lærer du nemlig at være til stede i nuet og får nogle værktøjer til at håndtere en hverdag med mange krav. 

Kender du det, at du sidder på arbejdet og prøver at koncentrere dig om en opgave? Så får du en mail, hvor det ud fra emnefeltet ligner, at den handler om noget vigtigt, og pludselig er du i gang med at svare på den i stedet for at arbejde på din oprindelige opgave. Du bliver dog ikke færdig, for så kommer din kollega og spørger dig om noget. 

I taler sammen i fem minutter, inden du prøver at vende tilbage til mailen, hvorefter du kommer i tanke om, at du da hellere lige må tjekke din mobil. Hvad nu hvis der er sket noget, du er gået glip af? Nu er du allerede kommet meget langt fra den opgave, du oprindeligt startede med at prøve at løse. 

Måske er ovenstående eksempel lidt karikeret, men for stadig flere mennesker bliver det sværere og sværere at koncentrere sig. Det betyder, at de ikke når deres arbejde og føler, at de skal arbejde mere og hurtigere for at nå det hele. Står det på over længere tid, kan det føre til stress. 

Få hjælp til at koncentrere dig igen med mindfulness

Hvis du har svært ved at koncentrere dig om noget i længere tid ad gangen – både på dit arbejde og i din fritid – kan det være, at du har brug for hjælp til at lære det igen. Og for din egen skyld bør du afgjort sætte dig for at lære det igen. Forskning fra Harvard University viser nemlig, at den ukoncentrerede hjerne ikke er en glad hjerne. 

En af de metoder, du kan bruge, er mindfulness. Her lærer du at være til stede i nuet og kun at koncentrere dig om én ting ad gangen. Det lyder banalt, men det er faktisk virkelig svært. Vil du lære det, er det derfor nemmest, at du tager et kursus i det. Så kan du få nogle værktøjer, så du langsomt kan øve dig i at blive mere mindful. 

Mindfulnesskursus i København

En mulighed er at tage et kursus i mindfulness-baseret stressreduktion, som underviseren Jacob Andersen afholder i København. Han har virksomheden samspil.nu. Der behandler han både folk, der lider af stress, og dem, der har brug for at lære at koncentrere sig igen eller at dæmpe deres angst. 

Kurserne henvender sig både til virksomheder og til private. Har du en medarbejder, der er sygemeldt med stress, kan du foreslå ham eller hende at tage Jacob Andersens kursus Medarbejder i Balance. Det kan hjælpe vedkommende til at komme ud af sin stress og komme tilbage til arbejdspladsen. 

Har du mod på at foretage nogle ændringer i dit liv, så du kan blive fokuseret og koncentreret, er det værd at se nærmere på. 

Kategorier: Mennesket

0 Kommentarer

Skriv et svar

Profilbillede pladsholder

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.